Det første maleri vi har malet efter semester-start, er så småt ved at komme til sin afslutning. Er det gået godt? Tja, nej egentlig ikke, synes jeg. Vores lærer har desværre været ret syg, så vi har leget uden opsyn ;). To modeller har siddet, begge med deres store frakker på; kvinden i pels og manden i tung skindjakke, med pelskrave. De har begge været utrolig flotte opstillinger, men nu er jeg godt træt af at se på min model, som er manden. Denne her mand er vel nok, med risiko for at tage fejl(men hvad er sandsynligheden for det?), alkoholiker. Som så mange ældre russiske herre, mangler han tænder i munden og så har han for vane at sidde og klemme bøvser ud af munden ved at strække hals og skyde underkæben lidt frem og derved klemme en bøvs ud, dette gentages nok ca. 5-7 gange pr. time. I hænderne holder han en kæde med store trækugler på, det kunne sagtens ligne en forstørret bedekrans. Denne krans taber han en gang i mellem når han falder i søvn, og så får vi alle et chok når lyden af tunge trækugler falde i et lokale der emmer af koncentration.
Min sidekammerat Ilya har kæmpet ret så meget med sit maleri og gav i dag op. Nogle gange vil den bare ikke. Nogle gange kan man bare ikke mærke det maleri man skal lave. Hvad angår min følsomhed ved dette maleri, har det gået meget i bølger. Nogle dage sker der en masse og man ser en masse, andre dage har jeg egentlig bare ventet på frokostpause.
Tegning er allerede begyndt med nye modeller og ny opgave. Den lyder denne gang på portræt med skuldre og kraveben komponeret på en større planchet(papir) max 70×50. Jeg lider af tegneblokade for tiden og det hjælper bestemt ikke, at vores lærer i sidste uge kaldte min tegning for primitiv, ha ha.. Han har meget ret, men hvor jeg i maling ofte kan føle hvad jeg skal lave og hvad jeg vil lave, har jeg bare ingen føling overhovedet med min tegning og jeg tænker at det er der hele miseren ligger.
I lørdags blev vi, altså May og jeg, overrasket, ved endnu en fejring/”helligdag.” En halv time inden vi skulle ud af døren, for at mødes til en lille fødselsdagsfest for en ven, bankede det på vores dør. Der stod en af vores klassekammerater og sagde, at vi hurtigt måtte skynde os at komme til atelieret, for der fejrede de… noget med…nogen og med…noget. Vi forstod ikke så meget af det hastigt opstemte, kvindelige, russiske og da det ikke var muligt at finde ud af om vi rent faktisk havde mødepligt eller hvad det var, måtte vi lige en tur forbi klasselokalet. Her fandt vi en masse klassekammerater og nogle fra parallelklasserne, vi fik vær så gode at sætte jer ned, og bum her var gløgg og bum her var pandekager. Så sad vi lidt der og hyggede os og forstod stort set intet, og klassekammerater der bedst kan russisk og som belejligt sad ved min side, var dybt optaget af en legetøjsflyver i papir og opgav hurtigt at forklare hvad der skete. Så tog vi alle overtøjet på igen og forrest i rækken af mennesker der begav sig mod parken, var en heks i papir. Eller rettere sagt, hun var ikke en heks, men da det var det jeg umiddelbart forbandt hende med, var det det hun blev. Hun blev også brændt af, men alle begyndte også at danse om hende. Ret så festligt og vi var glade for at være blevet inviteret, selvom det var i sidste øjeblik.
Traditionen lyder sådan: højtiden hedder Maslenitsa, det er en gammel tradition, både hedensk og kristen.
Den hedenske del handler om at sige farvel til vinteren og velkomme foråret, om hvor oplivende naturen og skønheden ved solens varme er.
Den kristne del handler om at denne uge som Maslenitsa strækker sig over, er den sidste uge før fasten før påsken. Altså var det den sidste uge hvor man kunne mæske sig i verdslig glæde.
Ordet Maslenitsa er en “efterkommer” af det russiske ord ”Maslo” som betyder smør eller olie. Det er fordi traditionen byder, at der skal laves pandekager (eller blinis som russerne kalder dem) i denne højtid. Pandekager er meget russisk.
Varm, rund og gylden, Folk troede at pandekagerne indeholdte en lille smule af solens nåde og kraft, at de hjalp til at varme den frosne jord.
Pandekager symboliserer også fødsel og død. I det gamle Rusland blev pandekagen givet til en fødende kvinde. Den blev også serveret i forbindelse med begravelse.
Hver dag i ugen, skal man noget bestemt, det hele afsluttes på den sidste dag, ved afbrændingen af Lady Maslenitsa. Det skal symbolisere ideen om genoplivelse gennem ofre og død. Det står for opvågningen af de frugtbærende kræfter i naturen, fornyelse af livskraft. fødslen af livet gennem kamp, død og genoplivning. Derfor valgte man en kvinde-figur til at symbolisere bæreren af nyt liv.
- Jeg tvivler meget på at mine russiske klassekammerater helt forstod den fulde meningen, men sjovt var det da.
Lille skitse af en af modellerne til tegning
Like this:
Be the first to like this post.
