Så er der endelig ikke mere ferie tilbage, i morgen starter alt igen. Pyyh, hvor jeg er lettet. Det er rart at ha’ ferie, men det er også rart ikke at ha’ det længere. Nu skal der arbejdes og jeg klapper i mine alt for tørre og alt for rene små hænder.
Hvis man lige smutter forbi ”mig og bloggen” kan man se, at jeg har lavet en del om derinde. Jeg har længe overvejet hvad jeg ville sige og hvor meget jeg egentlig ville fortælle om mig selv, men nu har jeg altså valgt, at fortælle lidt mere i dybden om hvordan jeg havnede her. Mest af alt, fortæller jeg det, i håb om, at hvis der var andre derude som ikke viste om de steder jeg deri nævner, at de så kunne gøre brug af denne information. Ofte sker det, at folk slet ikke ved disse steder eksisterer og jeg fandt også kun ud af Repins eksistens ved et tilfælde.
På siden, har jeg også tilføjet et afsnit dedikeret til selve akademiet, her har jeg skrevet lidt historie om det og om hvordan det i dag fungerer derinde. Igen vil jeg understrege, at hvis der er nogle spørgsmål eller noget andet, er alle altid velkomne til at spørge mig, jeg skal nok svare.
Her er forresten nogle flere feriebilleder



